Hvad skal klassiske orkestre og ensembler vide om potentielle gæster? Nedbryd barrierer for nye gæster ved at lære om, hvad der stopper dem fra at købe billet og hvad de har brug for i deres oplevelse.
De spændende indsigter er resultatet af interviews med 28 mænd og kvinder mellem 20 og 55 år der ikke før havde deltaget i en klassisk koncert. Hør hvad unge, familier og par med voksne børn tænker, når de ser koncertplakaten, hjemmesiden, koncertbeskrivelserne, forhallen, koncerten og hvad de tænker efter hele deres brugerrejse.
Undersøgelsen er lavet for Danske Ensembler Orkestre og Operainstitutioner og er en del af TUTTI-projektet, hvor denne viden bruges til at lægge strategier for fremtidens orkestre og ensembler og deres arbejde med publikumsudvikling.
Udgivelsesår: 2022